Musiknummeret Come With Me med den amerikanske multi-kunstner Puff Daddy - som han kaldte sig dengang - indeholder flere eksempler på det, som jeg i det følgende vil betegne hitfraser.

Hitfraserne er:

Det vides ikke, om alene hitfraserne resulterede i sangens indtagelse af en 47.-plads på den amerikanske Billboard Hot 100-liste for 1998 og et salgstal i Tyskland på den gode side af 500.000 enheder (tal fra Wikipedia), men de kan næppe have skadet.

Jeg har sat mig for at tælle antallet af hændelser af hitfraserne over nummerets godt seks minutter lange spilletid. Lyt evt. først til musikken herunder; skru godt op for subwooferen.

Nogle spilleregler inden optællingen:

Nok formalia; lad os kigge på dataene.

Her følger en optælling af alle tilfælde af de fire hitfraser. Hvert tilfælde er angivet med det tidspunkt på hvilket hændelsen opstår.

"Uh" "Yeah" "Uh-huh" "Uh-huh, yeah"
0:13
0:18
0:22
0:25
4:27
0:29
1:07
1:12
1:43
1:52
2:37
3:32
4:05
4:08
4:09
4:10
4:12
5:44
5:47
5:50
5:53
5:56
5:59
1:10
1:15
2:34
4:20
5:43
5:46
5:49
5:51
5:54
5:57
0:04
0:10
0:14
0:19
0:23
0:27
5 tilfælde 18 tilfælde 10 tilfælde 6 tilfælde

Med i alt 39 hitfrase-forekomster har vi altså at gøre med en sang i hvilken der hvert 9,38. sekund siges "Uh", "Yeah", "Uh-huh" eller "Uh-huh, yeah". Specielt "Yeah" benyttes flittigt. Som tidligere nævnt er det i nogle tilfælde en skønssag hvorvidt "Uh-huh" og "Yeah" burde registreres samlet under "Uh-huh, yeah". I så fald ville specielt afvigelsen i antal "Yeah" og "Uh-huh, yeah" være noget lavere.

Af tallene kan vi også se gennemsnitstiden mellem forekomster af hver af fraserne:

Gennemsnitstallene fortæller intet om de tidsintervaller, der huser de fleste forekomster af fraserne. Er der mon tidspunkter i sangen, hvor f.eks. "Yeah" optræder flere gange hurtigt efter hinanden? Vi kan se det fra tidsangivelserne, men for bedre at kunne anskueliggøre forholdene har jeg ført tallene ind i maskinen og konstrueret en graf. For hvert minut er angivet antallet af forekomster af hver af de fire fraser.

Ikke blot er "Yeah" langt den mest populære hitfrase; den er også den eneste, der udtrykkes i alle sangens seks minutter. Efter en noget sporadisk indsats gennem det meste af sangen iværksætter "Uh-huh" en tapper slutspurt og giver "Yeah" kamp til stregen. "Uh-huh, yeah" satser alt fra startskuddets bragen for så at ebbe ud i det rene ingenting.

Jeg ved ikke hvad vi kan lære af disse data, men det er dæleme en fed sang. Jeg overvejede at køre analysen videre med sangen Yeah af Usher feat. Lil Jon & Ludacris, men jeg har ikke nok feriedage i overskud.